Besøg af HKH Mary

Borgmester Kirsten Jensen, Thule Jessen, HKH Mary og Anne Knudsen

På Garden Living Fair 2011 i Hillerød havde vi besøg af kronprinsessen, som viste interesse for vores højbede. Kgl. hof leverandør Bering Flowers havde lavet et stor tolvkantet blomsterpyramide fyldt med flotte roser, som var anbragt midt på pladsen.

Højbede med espalier på hjul

espalier ved havedøren

Med et smukt udført espalier kommer slyngplanter og omgivelser til deres ret

Nyhed 2011!

Med espalier får højbedet en anden dimension – det giver nye muligheder og oplevelser.

Formålet med espalier er først og fremmest at give plads til klatreplanter – alle de vækster, som søger opad, og som har brug for noget at støtte sig til undervejs. Derved får man mulighed for at tænke vertikalt, når haven planlægges. Når espalieret tilmed er skulpturelt udformet, får det ikke kun en brugsmæssig værdi, men bliver i lige så høj grad en visuel gevinst.

Som noget nyt lancerer Land Højbede i 2011 mobile højbede med espalier. Højbedene med espalier måler 40 x 40 cm. Med hjul under, så de let kan flyttes rundt, er der mange anvendelsesmuligheder. I en lille have er det oplagt at bruge klatreplanter, som jo fylder mest i højden. Stil et espalier på terrassen, hvor det er smukt at se på og giver god læ. Da vinden kan komme fra forskellige retninger, flytter du espalieret til det sted der giver læ. Er solens stråler for stærke, kan det flytbare espalier give skygger på det sted, du ønsker. Endvidere kan espalieret danne en beskyttende hæk til naboen.

Uden hjul egner espalieret sig også rigtig godt til en placering i staudebedet, mellem de lavere planter. Her vil det være med til at skabe fokus og give mulighed for klatreplanter, som ellers mest placeres op ad mure eller egentlige klatrestativer.

Man kan nøjes med et enkelt markant indslag eller placere en række af espalierer i bedet, med regelmæssige mellemrum. Det giver også en spændende virkning med en hel gruppe, samlet på et udvalgt sted. En række af højbede med espalier, stillet på lige line er et flot visuelt indslag i haven. Stil dem for eksempel på hver side af havegangen op mod huset eller langs en mur. Derved bliver rækken af knejsende obelisker en stærk faktor i havens design.

Planter? Der er rig mulighed for at vælge og vrage mellem egnede planter til højbede med espalier. Nogle klatreplanter har tendens til at blive lidt bare forneden, men det kan man klare med et supplement af bundbeplantning. Man bør vælge planter med forholdsvis moderat vækst – eller som er lette at beskære til den rette størrelse.

Enårige klatreplanter:

Pragtsnerle

Lathyrus (fås også som flerårig)

Spiseærter

Bønner

Flerårige klatreplanter:

Klematis

Kaprifolie

Akebia

Slyngrose

Land Højbede med espalier fås i to udgaver. Med rusten overflade til 788,00 kr. og galvaniseret til 888,00 kr.

De mobile højbede med espalier kan købes i Land Højbedes netbutik fra foråret 2011, men har du lyst til at tyvstarte med et espalier med hjul inden da, så send en mail til info@landhojbede.dk eller ring til Thule Jessen på 4029 5999

indgangsparti med espalier

Et højbed med espalier på hver side af indgangsdøren byder gæster velkommen

Mobil læskærm med højbede på hjul

Land Højbedes nyhed til næste år bliver en udvidelse af de mobile højbede. Vi har fundet ud af, at der er et stort behov for flytbart læ på terrasserne. Derfor har vi udviklet et højbed på 40 x 120 cm med 8 hjul monteret på en sort plastikplade. Højbedet fås i galvaniseret jern eller jern med en rusten overflade. Den galvaniserede koster 848,00 kr og i rusten udgave 788,00 kr. Ønsker man et højere højbed kan et ekstra bed sættes ovenpå. Dermed forøges højden med 25 cm. De mobile højbede kan skubbes rundt i forhold til vindens retning, til naboens blikke eller solens stråler, hvis du ønsker at ligge i skygge. Har du behov for et mindre mobilt højbed, har vi 60 x 60 cm på lager.

mobil læskærm med højbede på hjul

De mobile højbede kan flyttes efter vindens og solens retning, så du let og ubesværet kan afskærme din terrasse eller solplads optimalt efter forholdene

Ved et nyt hus med en nyanlagt terrasse, er der stor behov for at skabe læ på terrassen og skabe et hegn ind til naboen. Det kan også være som skærm om en solplads, hvor du har behov for at ligge ugenert under solens varme stråler. Læplanter har én funktion: at skabe læ. Da vinden kan være den altafgørende faktor på en terrasse, er det meget vigtigt at få skabt læ. Ud over denne, den vigtigste, funktion har læplanterne en række andre: at skærme mod kulde og støj, at være ly og tilholdssted for fugle og insekter.

Der kan vælges blandt mange forskellige planter. Her på billedet er det bambus og hostaer i de mobile højbede. Nogle af hæk- og læplanterne – de blomstrende buske – egner sig bedst som uklippet hæk i højbedet.  De skal kun lejlighedsvist have en udtynding eller tilbageskæring. Solbær, stikkelsbær, ribs eller blåbær kan også plantes i et mobilt højbed. Dermed kan du fra din liggestol i solen plukke de modne bær. Synes du, at blomster passer bedre til dit temperament, har du rige muligheder for at boltre dig med alverdens blomster. Eller mangler du krydderurter til din madlavning, er der i det aflange bed plads til mange forskellige krydderurter. Og – ikke at forglemme – der kan være to 120 cm lange jordbærrækker i bedet, i fin plukkehøjde 35 cm over terrassen.

De mobile højbede leveres som samlesæt. Hjulene skrues på plastikpladen med de vedlagte skruer og fastnøgle. Til sidst sættes højbedet på plastikpladen, og der fyldes jord i højbedet. Nu har du et mobilt højbed i mange år.

Have på hjul

Land Højbedes nye mobile højbede er et godt alternativ til krukker – på terrassen, altanen eller indendørs. Mobile højbede har alle de samme fordele som krukker, men er meget lettere at flytte rundt med. Samtidig giver hjulene ventilation under bunden, så du undgår at sætte grimme mærker på terrassen eller gulvet.

mobilt højbed

—–

Planter der kan arrangeres – og omarrangeres

Planter i krukker pynter på enhver terrasse og altan, og de fleste har vel også en urtepotte eller to indenfor i stuen. Med mobile højbede fra Land som alternativ til krukker bliver det meget lettere at arrangere planterne, og omarrangere dem igen. Selv ret store planter kan trilles af sted uden de store problemer, bare underlaget er nogenlunde fast og jævnt. For eksempel kan du møblere om på terrassen, så der bliver plads til en ekstra havestol, hvis du får gæster til sommerfrokosten. Særligt på små tagterrasser og altaner kan den slags kneb være nyttige.

lavendel i mobilt højbed

—–

Tilpas haven efter vind og vejr

De fleste haveejere har oplevet, at en plante ikke rigtigt trives, fordi den har fået en forkert plads i haven. Måske får den for meget direkte sol, måske får den for lidt, eller måske skal den have mere læ. Nogle planter tåler bare ikke frost og skal tages indenfor om vinteren. Det er en af fordelene ved planter i krukker, at de kan flyttes uden brug af skovl og spade og uden at forstyrre væksten. Med mobile højbede fra Land kan du gøre det uden tunge løft. Tril for eksempel citrustræet ind i den kølige entre eller havestue om vinteren og ud i solen igen, så snart den rigtigt får fat om foråret.

kaktus i mobilt højbed

—–

Lands mobile højbede kan købes via hjemmesiden landhojbede.dk. Klik her for at gå direkte til netbutikken.

Planter i pyramider

En planterække på 12 m. kan laves på lidt over 1 m², ved at sætte højbede i forskellige størrelser oven på hinanden. Du får en pyramide af planter, som kan anbringes midt på græsplænen, på terrassen eller på en plet i haven, der savner en central planteskulptur.

plantepyramide i 4 etager

—-

Med en  plantekasse kan du dyrke en større køkkenhave på en meget lille plads. De fleste planter stortrives i plantekasserne, hvor jorden hurtigere bliver varmet op af solen end i et traditionelt bed.

Det er helt op til dig, hvad du har lyst til at så eller plante:

  • Du kan vælge at sætte jordbærplanter hele vejen rundt i pyramiden.
  • Du kan sætte persille i én række, purløg i næste, timian, merian, kørvel, salvie o.s.v. Nogle af krydderurterne skal på et tidspunkt klippes ned for ikke at blive for dominerende.
  • Du kan også kombinere din egen blomstersymfoni i 4 etager.

Der kan sættes en podieplade fra Land Højbede på toppen af pyramiden, hvor en lille skulptur eller noget sjovt kan anbringes.

Den opretstående konstruktion gør, at du slipper for at ligge på alle fire, når planterne skal passes. Den vedligeholdelsesfrie plantepyramide kan opsættes på få minutter. Vendes spidserne mod nord – syd, får alle planterne optimalt sollys hele dagen.

LAND Plantepyramide fås i to udførelser: Af galvaniseret jern og af råjern med en rusten overflade. Hver udgave kan leveres i stor med 4 etager og lille med 3 etager.

Plantepyramiden kan købes i internetbutikken www.landhojbede.dk – eller telefonisk på 4029 5999.

Højbede af lærketræ

Land Højbede har udviklet nye højbede i 32 mm.lærketræ, som fås i 2 størrelser. Fordelen ved lærk er, at den stort set kun består af kerneved og derfor er meget vejrbestandig. Kerneved er den inderste og hårdeste del af træet og forgår ikke så hurtigt, som det bløde splintved. Kerneved kendetegnes ved, at det er mørkere farvet , fordi der indlejres konserverende harpiksstoffer i træet. Lærketræ er naturligt imprægneret med svampehæmmende stoffer og erstatter let trykimprægneret træ, som indeholder gift stoffer. Hvis man efterbehandler lærketræ med den rigtige træbeskyttelse bliver levetiden endnu længere.

højbede i lærketræ

—-

Forlæng lærketræets levetid

Ved behandling med koldpresset linolie kan højbedets levetid forlænges. Det tørre lærketræ skal have et tyndt lag linolie og derefter tørre i 5 dage inden jorden fyldes i. Ved at overflade behandle med linolie lukkes træets porer til og træet får en modstandsdygtig overflade. Koldpresset linolie fra Land Højbede indeholder ingen giftige kemikalier.

Højbede i lærketræ fås i to størrelser: 1 x 1 m til 988,00 kr. – 1 x 2 m til 1488,00 kr. – 1 l. koldpresset linolie til 85,00 kr.
Se mere på www.landhojbede.dk eller gå direkte til køb i netbutikken.

Espalier med sne og lys

Udenfor vores vindue i haven har vi to højbede på 40×40 cm med espalier. I højbedet har vi plantet en spids buxbum. På espalieret har vi snoet en 7 m. lang lyskæde omkring de fire stænger. Lyskæden sidder på espalieret hele året og vi tænder for kæden, når vi har behov for hyggelig aften lys i haven. Om sommeren sår vi pralbønner ved de fire stænger og dermed får vi herlige bønner i gryden om sommeren. Et espalier til glæde sommer og vinter.

Julegaver til ham, hende & haven

Hvad giver man i år til sin mor, far, bror eller onkel der har alt, også en have. Et højbed til haven – selvfølgelig. Land Højbede er pakket i hvide smukke pap æsker dekoreret med billeder og tekst – lige til at anbringe under juletræet. Højbedene fås i 4 længder 40, 60, 80 og 120 cm.

Højbede er smukke og praktiske alternativer til almindelige bede og velegnet i alle slags haver. Land Højbede er både dekorative, praktiske og en god løsning for planterne, der stortrives med højbedets ideelle, lune vækstbetingelser. Takket være det patenterede samlesystem monteres modulerne med et snuptag til et højbed i lige den form og størrelse, du ønsker dig.

Det er ikke nogen ny ide at dyrke planter i højbede. Teknikken byder på store fordele for planterne, fordi man undgår færdsel på jorden, der ødelægger jordstrukturen, og fordi vintervæden hurtigt dræner væk fra de hævede bede. Men traditionelt har det været en udfordring, der krævede både tid og kræfter, at etablere et højbed. Den tradition har Land Højbede gjort op med. Et opgør der førte til Formland prisen i 2003 for nyt, kreativt nordisk design.

Med Land Højbede får man en væld af muligheder i hænde. Højbedene leveres som moduler, der kan samles i en håndevending i kraft af de enkle samlehængsler. Hængslerne er konstrueret så smart, at de enkelte moduler kan hængsles i forskellige vinkler. Det betyder, at højbedene kan samles som firkanter, trekanter, sekskanter eller aflange.

Skal højbedet anvendes i køkkenhaven til grøntsager, kan Land Højbede danne et større rektangulært eller kvadratisk bed af passende størrelse. Og hvis højbedet skal danne  rammen om krydderurter eller blomster på terrassen, samles et lille, dekorativt højbed – måske trekantet eller sekskantet. Der kan skabes spændende effekter med højbede oven på hinanden, hvor der kan dyrkes i flere højder. Det bliver fantastisk flot med frodige sommerblomster, der vælder ud over kanterne og kan absolut anbefales til jordbærdyrkning, fordi bærerne hæves over jorden, så de ikke tilsmudses.

Samtidig er der to forskellige modeller at vælge imellem. Den ene er udført i rå, ubehandlet jernplade, der får en flot, rusten overflade. Den anden er fremstillet af galvaniseret jern, der bevarer sin blanke overflade og giver en smuk, stilren effekt i haven.

Land Højbede kan købes i internetbutikken www.landhojbede.dk eller bestilles telefonisk på 4029 5999.

Foto nr. 1

Land Højbede fås enten i rå ubehandlet jern, som får en flot rusten overflade eller i galvaniseret jern til den stilrene have.

Foto nr. 2

Land Højbede er enkle og fleksible at arbejde med. Fås i forskellige størrelse med rusten look eller galvaniseret.

Krydderurter i højbede

Planlæg nu næste års grønne drys tæt på din køkkendør.

Jorden i et højbed er 8 grader varmere end den omkring liggende jord og det er noget krydderurters rødder foretrækker.

Der er mange fordele ved at dyrke krydderurter i Land Højbede. Vintervæden dræner hurtigt væk fra højbedet, og jorden bliver tidligt lun, så du kan komme tidligt i gang i haven og få en lang dyrkningssæson. Du kan plante tæt, fordi der ikke skal være plads til at gå mellem planterne. Det giver større udbytte på mindre plads og forhindrer ukrudt i at finde fodfæste. Endelig skåner du ryggen, fordi havearbejdet udføres i højden.

Se www.landhojbede.dk -  mobil 4029 5999

Land Højbede: www.landhojbede.dk

På landhojbede.dk finder du information om, hvordan Land Højbede virker, hvordan de ser ud i virkeligheden og andre informationer omkring produktet. På kun tre trin har du et velfungerende højbed, der kan bruges til krydderier, jordbær og andre planter.

1
pil1
Land Højbede er modulopbyggede metal-kummer, der kan sammensættes på utallige måder. En patenteret samlegreb gør det muligt at opbygge alle tænkelige figurer med kun ganske få elementer.

En nyhed der giver et smukt indslag i haven, hvor planterne kan ses i flere niveauer og fra mange vinkler. Land Højbede rådner ikke og kræver ingen vedligeholdelse.

2
pil2
3